- Forside - Kroniske sygdomme - Hjerte- og karlidelser

Hjerte- og karlidelser

Hjerte- og karsygdomme er sygdomme i hjertets og resten af kroppens pulsårer (arterier). Sygdommene skyldes hovedsagelig åreforsnævring - i daglig tale kaldet åreforkalkning. Åreforsnævring opstår på grund af aflejring af især fedtstoffer i blodårenes vægge. Afhængigt af hvor i kroppen åreforsnævringen er mest udbredt, kan den give forskellige symptomer f.eks. brystsmerter ved blodprop i hjertet. Hjerte- og karsygdomme er i høj grad livsstilsrelaterede, men kan også skyldes medfødte sygdomme.

I de fleste tilfælde er årsagen til hjerte- og karsygdomme åreforsnævring i større eller mindre områder af kroppens pulsårer. Man ved, at en række risikofaktorer har indflydelse herpå.
Eksempler på risikofaktorer:

Tobaksrygning
Arvelige dispositioner til åreforsnævring
For lidt motion
Overvægt
Stress
Sukkersyge
For højt kolesterolindhold i blodet
For højt blodtryk

Der findes mange forskellige behandlingsformer, der retter sig mod den udløsende årsag til hjerte- og karsygdom. Hvis man har symptomer på åreforsnævring, skal man kontakte sin læge. Han eller hun kan hjælpe med at opspore risikofaktorer. Derudover kan lægen afgøre, om der er behov for undersøgelser og henvisning til sygehuset. En tidlig behandling kan i mange tilfælde forebygge, at sygdommen udvikler sig.

For at forebygge hjerte- og karsygdom kan man overveje, om man har nogle af de nævnte risikofaktorer. Forebyggelse er det vigtigste indsatsområde for at undgå hjerte- og karsygdom. Ved en tidlig indsats kan risikoen mindskes. Forebyggelsen retter sig mod rygestop, fremme af fysisk aktivitet, vægttab og kostvejledning. Ved sukkersyge og forhøjet kolesterolindhold i blodet er det vigtigt at passe sin medicinske behandling.

Hvad kan de sundhedsprofessionelle gøre?

Er sygdom indtrådt, kan der ud over behandlingen iværksættes et rehabiliteringsprogram med fysisk træning, støtte til kostomlægning, støtte til rygeafvænning, psykosocial støtte, optimering af den medicinske behandling samt systematisk kontrol og opfølgning.

Der er dokumentation for, at hjerterehabilitering forebygger nye sygdomsperioder og nedsætter dødeligheden på grund af hjerte- og karsygdom. Hertil kommer forbedringer af funktionsniveau og helbredsrelateret livskvalitet.